mandag, februar 05, 2007

På bar bund


Vi er ved at være inde ved de bare vægge. Venter på at vvs-manden kommer forbi og afmonterer den gamle radiator, så vi kan få det sidste stykke væg pillet ned bagved. Så igår aftes pustede vi det værste støv af stolene. Fejede bordet og gav dugen en omgang med en våd klud. Tændte fyrfadslys, fandt servietter, glas og bestik og hentede pizza. Det var faktisk ret hyggeligt at sidde der i vores afpillede spisestue og gnaske pizza! Idag er jeg træt i armene og det går ikke, for der mangler stadig at blive fjernet noget tapet... Har istedet valgt at gøre badeværelset rent. Trængte til at kunne komme i bad uden at blive beskidt, ligeså snart man forlader brusekabinen....


Kan i se støvet på bordet?? Sådan et fint lag støv ligger der OVERALT. Har tørret sofabordet af, men alle andre steder, får det lov til at ligge........ Det er vist ikke en kamp, som sådan lige er til at vinde. Nu skal der drikkes kaffe og så kan det være jeg skal få gang i tapetdamperen igen - SUK.

6 kommentarer:

  1. Pyha jeg føler med dig. For 2 år siden var vi igennem en lignende omgang og føj hvor det støver. Ikke bare i det rum man arbejder i, nej det er overalt.
    Held og lykke med arbejdet, det blir så godt når I er færdige.
    Kh Jane

    SvarSlet
  2. Ja, jeg tror også det bliver godt, når vi er færdige, men det bliver vist ikke lige sådan imorgen....

    SvarSlet
  3. Dæk for guds skyld strikkekurven over, blæs være med resten :-)
    Mindes alt for tydeligt, da sidst vi havde sådan en ombygningsseance; og der lå støv på låget til leverpostejen - inde i køleskabet!
    knus
    Sanne B

    SvarSlet
  4. Ja, strikkekurven havde jeg jo ikke fået dækket til, men jeg har rystet den udenfor *G* Hjalp en smule. Jeg må se i øjnene at jeg ikke er ret god til at bo i byggerod - jeg vil gerne være færdig FØR jeg er gået i gang......

    SvarSlet
  5. det bliver godt en gang ;-) støv, hygge,støv, strikke,støv, pizza, støv. det bliver godt en gang ;-)

    SvarSlet
  6. Ja, engang.... ;-) Håber jeg!

    SvarSlet